Udtalelse af Louise - Lektor Erhvervsakademi Aarhus

Bogen ”Branding er bare mit logo, ik?” giver et letforståeligt indblik, hvad branding er. Og spoileralert: det er ikke bare dit logo. Jeg er ret vild med Camillas fine forklaringer, der gør bogens begreber håndgribelige. F.eks. sammenlignes en virksomheds markedsføring med invitationen til en fest. Hvis invitationen er indbydende nok, kommer gæsten. Ved fremmøde får gæsten fornøjelsen af at opleve festen og det er selve den oplevelse, der sammenlignes med en virksomheds branding. Det er til at forstå, synes jeg.

Der er ikke nogen genvej til branding og Camilla er tydelig omkring, at det vigtige arbejde starter med arbejdet omkring dit brands strategiske fundament, og der er masser af hjælp at hente i bogen. Konkrete instruktioner, tjeklister, skabeloner til udarbejdelse af f.eks. din virksomheds positionering eller budskab og en 3 måneders handlingsplan gør bogen operationel og arbejdet lige til at gå til. Når du har bogen i hænderne, er du officielt løbet tør for undskyldninger og kan ikke længere nøjes med at forsøge at ændre farven på dit logo.

Previous
Previous

Udtalelse af Hans Trautner marketingchef og underviser

Next
Next

Udtalelse af Jan Lindegaard